Velkommen til Vaabenhistorisk Selskabs udstilling
Fælles for de genstande som du finder her er, at fotografen er medlem af Vaabenhistorisk Selskab og at billedet har været på hjemmesiden. Udstillingen viser et bredt udsnit af de genstande og emner som Selskabets medlemmer enten samler på, eller interesserer sig for.
Krudthorn fra Ungarn lavet af hjortetak. Primitivt dekoreret samt mærket 1741. Største mål: 23 cm. (Foto: HCC).
StG 44 (Sturmgevehr 1944) er et automatgevær konstrueret af Hugo Schmeisser hos C G Häenel for den tyske værnemagt i perioden 1942-44. Geværet anses for ar være det første moderne automatgevær og der blev fremstillet ca. 425.000 geværer før krigen sluttede. Geværet anvender en patron i kaliber 7,92x33 (7,92mm Kurtz) og kan anvendes til afgivelse af halvautomatisk og helautomatisk ild. Det her viste gevær er gennemskåret til undervisningsbrug. Dermed kan man studere geværets konstruktion og funktion. (Foto: BBN).
Krudthorn M1787 for jægere, fremstillet af kohorn som er presset fladt. Bunden er af ben. Ifølge “Den nye Th.Møller” blev krudthornet indført til brug sammen med jægerriffel M1785. Krudthornet er også anvendt sammen med senere rifler. Det indbrændte afdelingsstempel tolkes til: Kongens Regiment Jægerkompagniet nr. 3. Træproppen er forsynet med en rømmenål, der er et overordentlig praktisk værktøj til flintelåsvåben, hvor fænghullet let stoppede til. Proveniens: Tøjhusmuseet, København (Foto: Henry Chr. Christensen).
Admiralitets og Commisariats Collegiums signet. Admiralitets og Commissariats Collegiet blev oprettet i 1660. Det blev nedlagt i 1848 i forbindelse med afskaffelsen af enevælden. Det gamle kollegiesystem indenfor statsadministrationen blev med overgangen til folkestyre afløst af et ministeriesystem, som vi kender det idag, og Admiralitetskollegiets afløser blev Marineministeriet. Signeten er udført i stål og måler 35,8 mm x 33,4 mm, længde med håndtag 98 mm. (Foto: BBN)
Patrontaske for officerer af Gardehusarregimentet af læder overtrukket med karmoisinrødt klæde med en bort af sølvfarvet guldtrækkerarbejde. På klappen ses Frederik 8.s kronede monogram i nysølv. Tasken er ikke anvendelig til det, den historisk var beregnet til, nemlig pistolammunition, men må siges at høre til det militære nips. Den blev båret til galauniform over venstre skulder i en bred sølvfarvet skrårem af guldtrækkerarbejde med karmoisinfarvet klædesunderlag, således at tasken sad ved lænden på højre side. Officerer ved dragonregimenterne og feltartilleriet bar tilsvarende tasker af sortlakeret læder med en sølvfarvet metalkant. Kong Frederik 8. (1843 – 1912) var 62 år gammel, da han d. 29.1 1906 overtog tronen, og han døde allerede 15. 5. 1912 i Hamborg på vej hjem fra et kurophold. (Foto: M. L. de Saint-Aubain).
Felttelefon M. 1951 L. Denne felttelefon blev indført i 1951 som en universaltelefon der anvendtes ved regimenternes signalafdelinger og artilleriets signalformationer. Telefonen indgik i de faste vognpakninger og anvendtes som stationstelefon og prøvetelefon ved afprøvning af udlagte forbindelser. At telefonen er en universaltelefon betyder, at den kunne anvendes sammen med de midlertidig udlagte net, såvel som med fastnettet på både manuelle og automatiske centraler. Ved forbindelse til manuelle centraler anvendtes håndsvinget til at påkalde sig opmærksomhed og man bad derefter centraloperatøren om at oprette den ønskede forbindelse. I forbindelse med automatiske centraler fik man summetone, og drejeskiven anvendtes til at vælge ønsket nummer. Telefonen kan anvendes som centralbord for 4 linier. (Foto: Morten B. Jepsen)
17,5 mm Patron model 1865 er en af de første metalpatroner fremstillet i Danmark. De findes som skarp og løs patron. Den her viste er den skarpe patron. Patronen er beregnet til den forandrede Suhler tapriffel M1854/65, den forandrede tapriffel Model 1848/65 og flådens forandrede tapriffel M1853/66. Patronen var egentlig forældet allerede med indførelsen af 11mm patron i 1867, men patronen var i aktiv tjerneste længe. Den sidste kendte anvendelse var i første verdenskrig. Stævnvagten på flådens skibe, som skulle holde øje med miner, var udstyret med flådens forandrede tapriffel M-1853/66. Stævnvagten skulle forsøge at skyde hul i minen for at få den til at synke til bunds. Patronen blev også anvendt til jagt og af fiskere til jagt på sæler. (Foto: Torben Ohms )
Slesvig-holstensk kavaleripistol M/1848 indkøbt af insurgenterne i Liege. Da Slesvig-holstenerne endelig blev afvæbnede i Rendsborg i 1850, fik vi store mængder våben fra tøjhuset der. Bl.a. var der et antal af disse kavaleripistoler som vel egentlig burde hedde M/1829/48. Disse blev ombyggede i København og blev til dansk SkibspistolM/1852. Og på denne måde kom denne altså med i det danske arsenal (Tøjhusmuseet Mus.Nr. B2865:3, Foto: Morten B. Jepsen).
